Høj faglighed siden 1976

Skole, SFO og børnehave samlet på ét sted​

Om skolen​

Ledige pladser​

Ved omsorg, fællesskab og højt fagligt niveau skaber vi fundamentet for elevens skoleliv​

​Skolevalg er vigtigt! Naturligvis – for man skal se 10 år frem i tiden, når man første gang vælger skole til sit barn. Men også med et skoleskift er det væsentlig at få afklaret, hvilke kriterier, man går efter.

Fundamentet for barnets videre liv lægges grundlæggende i grundskolen. Måske derfor hedder det grundskolen, for her skabes afgørende den omverdensforståelse, der vil have betydning fremover. Her får barnet den viden, den sociale erfaring og en mængde af oplevelser, det skal bygge på i livet.

Greve Privatskole er sig meget bevidst om den betydning, grundskoleforløbet har. Gennem professionelt arbejde giver vi eleverne en faglig og grundig undervisning. Skolens lærere underviser primært i fag, hvor de har linjefags- eller tilsvarende uddannelser. Vi vil samles om at give viden og om arbejdet med at lære om verden. Når vi sammen arbejder, lærer vi noget, og vi bliver sociale mennesker gennem arbejdet.

Det skal ske i trygge rammer med det kreativt faglige som omdrejningspunkt. At tilegne sig viden og lære sociale spilleregler skal skabe nysgerrighed og må gerne

være udfordrende, spændende og helst gerne morsomt. For det er begejstringen, der skal drive værket gennem alle årene, inden de videregående uddannelser kalder.

Skolelivet er omfattet af mange oplevelser: Fra det at lære andre og verden at kende til lejrskoler, ekskursioner, hytteture, klassearrangementer, traditioner og meget mere. Alt sammen dele, som alle indgår i den daglige undervisning, der selvfølgelig også præges af en vis rutine efter skemaet. Det er bl.a. i variationen af undervisningen med de oplevelser, der er tilknyttet denne, at vi skaber det gode skoleliv.

Greve Privatskole har formået at være skole på denne måde siden 1976. Vi glæder os hver dag til mødet med eleverne. Til at dele viden og oplevelser med dem i det fællesskab, der kendetegner vores skole: Et fælleskab med tryghed, faglig viden, gode oplevelser og givende sociale relationer, så vi sammen skaber et rigt skoleliv, der bærer igennem efter grundskolen.

Mette Faurholm

Skoleleder​​

Billeder fra vores hverdag

Det siger en tidligere forælder

​"2x10 fantastiske år for mine børn"

- Allan Damsø via Facebook